Book Lars Thiesgaard

Hvordan lyder … et stolt men godmodigt og loyalt vortesvin? En drømmende prins, der forelsker sig i en kvindestemme? En meget usikker og bange lille gris? En dreng med et hemmeligt laboratorium i kælderen? En hund på jagt efter spøgelser? Eller en pumpet strandløve med højt hår?

Det ved Lars Thiesgaard, manden som lægger danske stemmer til tegnefilm. Han kan et sted mellem 20-30 stemmer, og er med til at instruere stemmer til de danske versioner af de store tegne- og animationsfilm. Alle filmene står på hylderne inde på Lars Thiesgaards kontor i SDI Media i Københavns Nordvest kvarter. Et kontor, der mest af alt ligner et børneværelse befolket af blandt andre Pumba, Prins Erik, Grisling, Dexter, Scooby Doo og Johnny Bravo.

Et vigtigt rum skabt et lille univers
Oprindeligt kommer Lars Thiesgaard fra den Sønderjyske by Gråsten. En by som den dag i dag har en stor betydning for ham, og han beskriver barndomsbyen som et mini-univers, hvorfra man lærte at blive tryg. En grundlæggende tryghed som man kan tage med sig resten af livet.

At vokse op midt imellem to kulturer i grænselandet mellem tysk og dansk lærte ham blandt andet at være rummelig. Men måske er det også det, som har medvirket til, at Lars Thiesgaard i dag har gjort det til sin opgave at formidle budskaber så de går rent ind. Og han tager danskificeringen alvorligt.

Han blev i løbet af folkeskoletiden medlem af et ungdomsteater, hvor selv en selvbevidst teenager kunne skeje ud. Senere uddannede han sig til skuespiller ved Odense Teater. Lars Thiesgaard havde store drømme om at stå på scenen, men opdagede også, at det sjove improviserende teater, som han kendte fra sine amatør-dage, var afløst af en mere seriøs tilgang. Samtidig havde han også et ønske om, at være mere med i hele processen omkring udviklingen af et stykke.

Mikrofonskuespiller
Han tog på et dubbing-kursus, hvor han lærte at indtale stemmer til Disney-figurer, og i 1989 kunne man høre ham som Prins Erik i Den lille havfrue. En vej var banet, og en passion var fundet. Det passede Lars Thiesgaard rigtigt godt, at det var et konkret håndværk med relativt korte deadlines – og så var der plads til, at det kunne være sjovt undervejs:

– Jeg elskede, at det var så præcist. Det at sidde og arbejde med hver replik som en brik i et puslespil og til sidst opdage, at du har lagt et smukt puslespil med alle farver. Du ved, at det vil blive set igen og igen, og at du har fået det ultimative ud af det, du havde at arbejde med. Det præcise arbejde med sproget og karaktererne gør, at vi som tilskuere kan få alle lagene med.

– At der for eksempel er en forskel på at være skuffet og på at være vred over at være skuffet. Det er de lag som gør, at Disneys tegnefilm kan vække stærke følelser – også hos voksne. Og lagene som gør, at selv børn kan se, at den onde Scar også er en forsmået og derfor misundelig kongebror. En rolle som mange børn kan relatere til, siger Lars Thiesgaard.

Mere grin med Preben end Hollywood
Og med de danske versioner kommer lagene mere rent frem.

– Når jeg ser den amerikanske udgave, så forstår jeg udmærket, hvad de siger, og jeg griner af det. Men når jeg hører Preben Kristensen ramme den danske tone, så ler jeg hjerteligere fordi der ikke er det filter, hvor en del af min hjerne er ved at oversætte. Det danske sprog går mere direkte ind.

Inde i et lydtæt studie bagved en mikrofon ser han på en stor skærm, alt i mens en amerikansk stemme spiller i øret. Her forsøger han at ramme den helt rigtige danske genskabelse af det udtryk, som var ment i originalversionen.

Pris for Løvernes Konge
Lars Thiesgaard lægger både stemme til mange figurer og instruerer også de danske versioner af mange store tegnefilm. Fra Disneys store tegnefilm til Cartoon Network, hvor tegnefilmene går lidt hurtigere igennem. I 1993 vandt han prisen for den bedste versionering af Løvernes Konge. Og som han står der bag mikrofonen, glemmer han helt sig selv. Han giver dansk liv til de umulige universer, mens han fortæller.

– Tegnefilm holder en ung, og man siger jo, at latter gør, at man ikke bliver så ofte syg. Griner Lars Thiesgaard, der vil fortsætte i de tegnede universer, så længe det stadig er sjovt.

Hakuna matata!

Kendt fra

  • Rip, Rap og Rup på eventyr
  • Skønheden og udyret
  • Muppets juleeventyr
  • Tom og Jerry som redningsmænd
  • Aladdin
  • Tommelise
  • Løvernes konge
  • Pocahontas
  • Toy story
  • Klokkeren fra Notre dame
  • 101 dalmatinere
  • Herkules
  • Anastasia
  • Flubber
  • Prinsen af Egypten
  • Græsrødderne
  • Tarzan
  • Flugten fra hønsegården
  • Vejen til El Dorado
  • Toy story 2
  • Tian A.E
  • Grinchen – Julen er stjålet
  • Tigerdyrets familiefest
  • 102 dalmatinere
  • Dinosaurerne
  • Shrek
  • Atlantis
  • Monsters INC
  • Lilo & Stich
  • Spirit – Hingsten fra Cimarron
  • Skatteplaneten
  • Sinbad
  • Find Nemo
  • Katten
  • Junglebogen 2
  • Bjørnebrødre
  • Shrek 2
  • Stor ståhaj
  • De utrolige
  • Polar-ekspressen
  • Sandtrolden
  • Madagascar
  • Narnia
  • Walter og Trofast – Det store grøntsagskup
  • Charlie og chokoladefabrikken
  • Robotter
  • Ice age 2
  • Biler
  • Over hækken
  • Happy feet
  • Arthur og minimoyserne
  • Garfield 2
  • Shrek 3
  • Ratatoille
  • Alvin og de frække jordegern
  • Kung fu panda
  • Madagascar 2
  • Bolt
  • Horton og støvfolket
  • Op
  • Alvin og de frække jordegeren 2
  • Monsters mod aliens
  • Shrek 4
  • Toy story 3
  • Sådan træner du din drage
  • To på flugt
  • Tintin: Enhjørningens hemmelighed
  • Biler 2
  • Kung fu panda 2
  • Den bestøvlede kat
  • Arthurs julegaveræs
  • Happy feet 2
  • Hop
  • Milo på Mars
  • Madagascar 3
  • De eventyrlige vogtere
  • Asterix – Obelix og briterne
  • Flyvemaskiner
  • Monsters university
  • Det regner med frikadeller 2
  • Flyvemaskiner 2 – redningsaktionen
  • Legofilmen
  • Svampebob – En rigtig landkrabbe
  • Minions
  • Inderst inde
  • Zootropolis
  • Angry birds filmen
  • Find Dory
  • Storkene
  • Lego Batman filmen
  • Grusomme mig 3
  • Biler 3
  • Lego Ninjago filmen
  • De utrolige 2
  • Grinchen
  • Legofilmen 2
  • Sådan træner du din drage 3
  • Løvernes konge 2019
  • Toy story 4
  • Angry birds 2

Få en smagsprøve på Lars Thiesgaard


Mon
30

30-01-2023 - 30-01-2023

Lars Thiesgaard – dubbing sjov 2023!

NYHED: KOM PÅ BESØG I DUBBING-TROLDMANDENS VÆRKSTED! LARS THIESGAARD ÅBNER SIT LYDSTUDIE OG STEMMELABORATORIUM PÅ FALSTER, HVER MANDAG FRA 9.00-14.00. KOM OG FÅ ET KIG BAG KULISSEN I STUDIET, DER ER FYLDT AF MINDER FRA OVER 30 ÅRS ARBEJDE MED DANSK DUBBING. I KAN KOMME...






Mon
23

23-01-2023 - 23-01-2023

Lars Thiesgaard – Stedet med de 1000 minder!

NYHED: KOM PÅ BESØG I DUBBING-TROLDMANDENS VÆRKSTED! LARS THIESGAARD ÅBNER SIT LYDSTUDIE OG STEMMELABORATORIUM PÅ FALSTER, HVER MANDAG FRA 9.00-14.00. KOM OG FÅ ET KIG BAG KULISSEN I STUDIET, DER ER FYLDT AF MINDER FRA OVER 30 ÅRS ARBEJDE MED DANSK DUBBING. I KAN KOMME...






Mon
16

16-01-2023 - 16-01-2023

Lars Thiesgaard – Stedet med de 1000 minder!

NYHED: KOM PÅ BESØG I DUBBING-TROLDMANDENS VÆRKSTED! LARS THIESGAARD ÅBNER SIT LYDSTUDIE OG STEMMELABORATORIUM PÅ FALSTER, HVER MANDAG FRA 9.00-14.00. KOM OG FÅ ET KIG BAG KULISSEN I STUDIET, DER ER FYLDT AF MINDER FRA OVER 30 ÅRS ARBEJDE MED DANSK DUBBING. I KAN KOMME...






Book Lars Thiesgaard

Det er gratis at spørge...

Få et uforpligtende tilbud på Lars Thiesgaard vi svarer hurtigt på din forespørgsel. Skal det gå lynende hurtigt kan vi altid kontaktes på tlf. +45 51 53 91 53!











Kontakt

Lars Thiesgaard på telefon: +45 51 53 91 53 eller på e-mail: info@bentertained.dk